Pay & Play i Stigehallen
Med Pay & Play, kan du som privatperson leje ledige tider i Stigehallen til idrætsaktiviteter af forskellig slags. Via bookingsystemet her på siden reserverer og betaler du online, hvorefter du via mail modtager den adgangskode du skal bruge for at komme ind.
Grejbank
Når du booker Pay & Play får du adgang til Stigehallens grejbank. Her finder du udstyr til en lang række aktiviteter, som f.eks: Badminton, Pickleball, Floorball, Bordtennis samt en masse boldspil. Du modtager koden til grejbanken sammen med din booking bekræftelse
Priser
- Hele hallen: 250 kr pr. time (fodbold eller håndbold på hel bane)
- Halvdelen af hallen: 150 kr pr. time (til eksempelvis volleyball, floorball eller minihåndbold)
- Badmintonbane: 125 kr pr. time (til badminton, bordtennis og pickleball)
BEMÆRK!
- Pay & Pay bookinger kan foretages op til 30 dage frem i tiden
- BRUG AF HARPIKS ER IKKE TILLADT . Der vil blive efter-faktureret for rengøring
- Husk at tjekke din mailboks og evt spamfolder så snart du har booket. Du bør modtage en bekræftelsesmail kort efter, som indeholder den dørkode du skal bruge på dagen. Modtager du ikke nogen mail, så kontakt: service@stigehallen.dk
- Øvrige problemer med din booking? Ring 51342538
- Alle øvrige vilkår fremgår af lejevilkårene som bør gennemlæses i forbindelse med booking
Book her
Trin 1 - Opret profil for at booke
Første gang du foretager en booking af hallen, skal du oprette en profil ved at trykke på knappen herunder. Hvis det er mere end 3 måneder siden du sidst har booket og ikke har fornyet Stigehallens tilladelse til at gemme din profil, skal du ligeledes oprette en profil igen:
OBS! Har du booket tidligere via hjemmesiden, kan du hoppe videre til trin 2.
Den bookingansvarlige skal være mindst 18 år gammel. Brugerne af den bookede tid behøver ikke være over 18 år, men der skal være en ansvarlig person tilstede i hallen i løbet af bookingen
Det er den bookingansvarlige der hæfter for ekstra rengøring eller eventuelle skader der opstår som følge af uhensigtsmæssig brug af hallens faciliteter
Lejer har kun råderet over den del af hallen der er booket. Har du booket en badmintonbane, bedes du således i videst muligt omfang begrænse din aktivitet til denne
Der er adgang til omklædningsrum og toilet samt bad på svalegangen
Opsætning og nedtagning af udstyr som eksempelvis badmintonnet skal ske indenfor den lejede tid
Adgang til halgulvet skal foregå i indesko
Hallen skal efterlades i opryddet stand.
Badmintonnet, volleyballnet eller lignende opstillet udstyr skal nedtages inden lejetidens udløb
Hallen skal forlades når lejetiden er slut
I forbindelse med Stigehallens faste aktiviteter vil der nogen gange være opsat bander rundt om banen. Stigehallen kan hverken garantere eller udelukke at der er bander på banen i forbindelse med leje. Banderne har ingen betydning for brug af hallen til badminton eller volleyball. Hvis tilstedeværelse eller fravær af bander er afgørende for din aktivitet bør du kontakte Stigehallen inden du booker og høre hvilke muligheder der er. Bandeønsker kan ikke nødvendigvis efterkommes, og der kan blive tale om ekstra betaling hvis opsætning eller nedtagning af bander medfører ekstra arbejde for stigehallens personale
Der må ikke anvendes harpiks i forbindelse med aktiviteter der er booket via stigehallens online booking af stigehallen.
Der må ikke ryges nogen steder indendørs i Stigehallen, og der må ikke drikkes alkohol i halområdet. Det er tilladt at drikke en øl efter kampen i omklædningsrummene, men ryd pænt op efter dig selv.
Der ydes ingen refusion for bookede tider
Stigehallen forbeholder sig retten til at annullere bookinger. Dette vil kun ske i meget særlige situationer, og naturligvis med fuld refusion af lejen.
Trin 2 - Tjek kalenderens nedenfor
Find den ønskede dato eller næste ledige mulighed i kalenderoversigten nedenfor. Hvis du kun er interesseret i eksempelvis en badmintonbane, kan med fordel klikkes “Ressourcer” og herefter kun afklikke badmintonbanerne. Hvide felter angiver ledige tider.
Når du ved, hvornår du vil booke, kan du hoppe videre til trin 3
Trin 3 - Book din tid
- Nedenfor vælges “Klik her og vælg din booking”
- Log ind
- Angiv dato for booking og klik på Næste
- Vælg den/de baner du vil booke
- Angiv hvor længe du vil booke (max 4 timer)
- Vælg det ledige tidsrum, du ønsker, og gennemfør din booking
- Tjek din mailboks (eventuelt også spam folderen) for mail med info og dørkode